»Vi synger december ind« | Sangaften med Klokkerholms Aktive Kvinder

»Vi synger december ind« | Sangaften med Klokkerholms Aktive Kvinder

»Vi synger december ind« | Sangaften med Klokkerholms Aktive Kvinder

Torsdag 27. november 2025, kl. 19:00
Hellevad Kirke, Bredkærsvej 2B, Klokkerholm, 9320 Hjallerup
Klokkerholms Aktive Kvinder og organist Lasse Christensen
Gratis entré

Vi synger december ind, og forskellige gode lokale mennesker har valgt en decembersang og giver sangen et ord med på vejen.

Organist Lasse Christensen ledsager fællessangen på klaveret og spiller et par bearbejdelser over salmen "Dejlig er jorden" på orglet. Der er gratis entré til arrangementet i kirken.

Efterfølgende er Aktive Kvinder vært ved æbleskiver og gløgg på Tagrenden, som koster 50 kr. for medlemmer og 75 kr. for ikke-medlemmer.

Torsdag den 27. november 2025 i Hellevad Kirke kl. 19.


Omtale:

December synges ind i Klokkerholm

Hellevad Kirke danner rammen om en julesangaften, hvor lokale deler deres yndlingssange – og aftenen rundes af med samvær, gløgg og æbleskiver.

Som optakt til december måned inviterer Klokkerholms Aktive Kvinder og organist Lasse Christensen fra Hellevad Kirke til en sangaften med decembersange. Her er en række lokale borgere blevet bedt om at vælge deres yndlingssang fra julemåneden – en sang eller salme, der betyder noget særligt for dem og som de gerne vil dele med andre.

– Julemåneden er som bekendt beriget med en kæmpe sangskat, og et lille udpluk af disse sange vil vi synge denne aften, fortæller organist Lasse Christensen. Han ledsager fællessangen på klaver og vil fremføre et par orgelbearbejdelser over salmen "Dejlig er jorden" på kirkens orgel.

– Vi er glade for igen i år at kunne afholde en julesangaften i samarbejde med Lasse. Sidste år lavede vi et lignende arrangement for vores medlemmer, men i år vil vi gerne invitere et bredere publikum med, fortæller Lis Kroer fra bestyrelsen i Klokkerholms Aktive Kvinder.

Sangaftenen finder sted torsdag den 27. november i Hellevad Kirke kl. 19. Deltagelse er gratis.

Efterfølgende inviterer Klokkerholms Aktive Kvinder til hyggeligt samvær med gløgg og æbleskiver på Tagrenden. Prisen er 50 kr. for medlemmer og 75 kr. for ikke-medlemmer. Tilmelding til Hedda på tlf. 29 44 80 88 senest den 20. november. Betaling kontant eller på konto 9070 0535608490.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed