»Syng for håb og handling« | Sangaften med vokalgruppen Prima Vista

»Syng for håb og handling« | Sangaften med vokalgruppen Prima Vista

»Syng for håb og handling« | Sangaften med vokalgruppen Prima Vista

Torsdag 25. september 2025, kl. 19:00
Ørum Kirke, Bjørnbækvej 37, Ørum Kirkeby, 9320 Hjallerup
Vokalgruppen Prima Vista og organist Lasse Christensen
Gratis entré

 “...så synger det, håbet, så synger det her.”

Sådan lyder den sidste linje i Lisbeth Smedegaards sang "Du spørger mig om håbet", som i 2022 vandt konkurrencen om en ny fællessang til Folkekirkens Nødhjælps 100-års jubilæum.

For når vi synger sammen, spirer håbet. Sang kan give mod og styrke til at handle – også i en verden med store udfordringer. Denne aften samles vi om netop det: håb og handling. Vi vil synge sange, der sætter ord og toner på det, vi tror på og længes efter.

Vokalgruppen Prima Vista medvirker som forsangere og opfører desuden et par korsatser undervejs. Ved klaveret sidder organist Lasse Christensen, som også leder koret.

Torsdag den 25. september 2025 i Ørum Kirke kl. 19.
Gratis entré.


Omtale:

En aften med sange til håb og handling

Vokalgruppen Prima Vista synger for, når der igen er sangaften i Ørum Kirke.

Når der torsdag den 25. september inviteres til sangaften i Ørum Kirke, bliver det med fokus på fællesskab, håb og musikalsk inspiration. Vokalgruppen Prima Vista medvirker som forsangere og vil også fremføre et par korsatser undervejs. Ved klaveret sidder organist Lasse Christensen, som desuden leder koret.

Aftenens repertoire henter inspiration fra den sangkonkurrence, som Folkekirkens Nødhjælp og kororganisationen KORLIV afholdt i forbindelse med organisationens 100-års jubilæum i 2022. Næsten 200 sange blev indsendt, og en række af de bedste blev udvalgt og udgivet med tilhørende korsatser til brug ved fællessang.

– Blandt dem var "Du spørger mig om håbet" af Lisbeth Smedegaard, som blev kåret som vinder. Sangen slutter med ordene: “...så synger det, håbet, så synger det her” – en linje, der fint indrammer aftenens tema, fortæller organist Lasse Christensen, der sammen med vokalgruppen har sammensat aftenens program.

Ud over denne sang byder programmet både på klassikere og nyere sange, herunder udvalgte melodier fra Højskolesangbogens 19. udgave, udgivet i 2020.

Aftenens sange tematiserer tro, håb og handlekraft og er nøje udvalgt for at sætte ord og toner på det, der giver mod og retning i en tid præget af forandring.

Sangaftenen finder sted torsdag den 25. september i Ørum Kirke kl. 19. Der er gratis entré.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed