04/02/2025 0 Kommentarer
»Hilsen til forårssolen« | Sangaften med Klokkerholm Koret
»Hilsen til forårssolen« | Sangaften med Klokkerholm Koret

Vi fejrer forårets komme med et repertoire af smukke og velkendte forårssange, der hylder lyset, livet og naturens genopblomstring.
Aftenen byder på fællessang, hvor vi sammen synger os gennem årstidens fineste toner. Klokkerholm Koret medvirker som forsangere, som vil desuden fremføre et særligt udvalgt program med sange, der indfanger forårets stemning og glæde.
Tag familie og venner med til en aften fyldt med musikalsk nærvær og fællesskab. Vi glæder os til at byde jer velkommen til en hyldest til foråret og solen, der igen skinner over os.
Onsdag den 19. marts 2025 i Ørum Kirke kl. 19. Gratis entré.
Følg begivenheden på Facebook.
Omtale:
Sangaften med hilsen til forårssolen
Ved en sangaften i Ørum Kirke fejres forårets komme med et repertoire af smukke og velkendte forårssange, der hylder lyset, livet og naturens genopblomstring.
Aftenen byder på fællessang, hvor nogle af årstidens fineste sange er på programmet. Klokkerholm Koret medvirker som forsangere, og vil desuden fremføre et særligt udvalgt program med sange, der indfanger forårets stemning og glæde. Kirkens frivillige står klar med et glas forfriskning efter sangaftenen.
Et 40-års jubilæum
Klokkerholm Koret kan til efteråret fejre 40-års jubilæum. Korets første øveaften var den 21. november 1985, hvor koret blev startet op af en aftenskole under folkeskoleloven, Klokkerholm Fritidsskole. Fritidsskolen blev dog efter 38 års virke nedlagt 2023 og Klokkerholm Koret herefter overført som aftenskolehold under Brønderslev Kulturskole.
Klokkerholm Koret er et blandet voksenkor med for nuværende 18 medlemmer. Antallet af medlemmer har varieret meget gennem de snart 40 år, som koret har eksisteret.
Kormedlemmerne samles hver onsdag aften fra september til april, hvor der øves på årstidens sange, både nye og gamle. Line Marie Gaaei Jensen har gennem de sidste 17 år stået i spidsen for koret.
Det har altid været en stor motivation for korets sangere at øve sig kommende koncerter, sangaftner og andet, hvor de skal optræde. Af spændende aktiviteter, som Klokkerholm Koret har stået for, kan nævnes ”Syng for Sjov”-arrangementerne i Ørum Kultur- og Forsamlingshus fra årerne 1991 til 1998, hvor koret lagde op til hyggelige aftener med masser af underholdning og fællessang. En anden af de store oplevelser var en seks dages busrejse til Finland i 1998, hvor der var masser af hyggeligt samvær og korsang. Koret gav blandt andet koncert i Åbo Domkirke, underholdt på Kampin Palvelukeskus og Myllypuron Sairalla, samt gav koncert i Finlandia Huset, Helsingfors. Klokkerholm Koret har også nogle år været på weekendture til Læsø, hvor de blandt andet har givet koncerter i Østerby Kirke og på Byrum Ældrecenter.
Sangaftenen finder sted onsdag den 19. marts 2025 i Ørum Kirke kl. 19. Der er gratis entré.
Kommentarer