12/05/2026 0 Kommentarer
Musikalsk aftenstemning med hornblæsere fra Brønderslev Harmoniorkester
Musikalsk aftenstemning med hornblæsere fra Brønderslev Harmoniorkester

Musikalsk aftenstemning fra Hellevad Kirkes klokketårn med hornblæsere fra Brønderslev Harmoniorkester. De spiller et repertoire af kendte melodier i cirka 20 minutter. På kirkepladsen opstilles borde og bænke, og borgerforeningen serverer aftenkaffe og lidt til.
Arrangementet finder sted fire sommeraftener: 17. juni, 8. juli, 5. august og 18. august – alle aftener kl. 19.
Alle arrangementer afholdes i samarbejde mellem menighedsrådet, borgerforeningen og harmoniorkestret og støttes af Sparekassen Danmark Fonden Klokkerholm.
Følg begivenheden på Facebook.
Omtale:
Musikalsk sommeraftenstemning med hornblæsere fra Brønderslev Harmoniorkester
Igen i år kan man hen over sommeren opleve stemningsfuld aftenmusik fra Hellevad Kirkes klokketårn i Klokkerholm, når messingblæsere fra Brønderslev Harmoniorkester spiller ud over byen.
Sidste år lancerede Klokkerholm Borgerforening og menighedsrådet et nyt initiativ med solnedgangsmusik fra kirkens klokketårn på to sommeraftener i juni og august. Arrangementerne blev godt modtaget af både lokale borgere og besøgende, og med støtte fra Sparekassen Danmark Fonden Klokkerholm er det nu igen muligt at nyde tonerne fra tårnet – denne gang ved fire arrangementer hen over sommeren.
Det er igen musikere fra Brønderslev Harmoniorkester, der står for musikken. Tre messingblæsere vil den 17. juni, 8. juli, 5. august og 18. august spille et repertoire af kendte og stemningsfulde melodier. Musikken varer cirka 20 minutter og begynder alle aftener klokken 19.
– For dem, der lægger vejen forbi kirketorvet, står borgerforeningen og frivillige klar med aftenkaffe eller et glas kølig sommercider – alt afhængigt af vind og vejr, fortæller Carsten Albæk Hannesbo, formand for Klokkerholm Borgerforening, og Lasse Christensen, organist ved Hellevad og Ørum Kirker.
– Vi håber, det bliver en hyggelig anledning til at samles og nyde den lyse sommeraften i fællesskab, tilføjer arrangørerne.
Inspirationen kommer fra Sæby, hvor en trompet hver sommer aften markerer solnedgangen, når flaget tages ned ved havnen. I Klokkerholm bliver stemningen lidt anderledes, men tanken er den samme: at skabe en musikalsk sommeraften og en oplevelse for både lokale og besøgende.
Kommentarer