»Musik fra filmens verden« | Aftenmusik med organist Lasse Christensen

»Musik fra filmens verden« | Aftenmusik med organist Lasse Christensen

»Musik fra filmens verden« | Aftenmusik med organist Lasse Christensen

Torsdag 20. november 2025, kl. 16:30
Hellevad Kirke, Bredkærsvej 2B, Klokkerholm, 9320 Hjallerup
Organist Lasse Christensen
Gratis entré

Når vi ser en film, en tv-serie eller spiller et computerspil, bliver vi straks grebet af billederne, karaktererne og stemningen – alt det visuelle, der fanger os fra første sekund. Men i kulissen spiller musikken en mindst lige så stor rolle. Den guider vores følelser, bygger spænding op, og får hjertet til at slå lidt hurtigere eller helt at smelte.

Kom med på en musikalsk tur og hør blandt andet "Climb Ev’ry mountain" fra The Sound of Music, "For the Love of a Princess" fra Braveheart, "Gabriel's Oboe" fra The Mission og "John Dunbar Theme" fra Danser med ulve.

Sæt dig godt til rette på kirkebænken, og lad musikken føre dig ind i filmens magiske verden – uden behov for billeder!

Torsdag den 20. november 2025 i Hellevad Kirke kl. 16.30.
Gratis entré.


Omtale:

Fra lærred til orgel: Filmmusikken indtager kirkerummet

Oplev flere filmøjeblikke, når organist Lasse Christensen spiller filmmusik arrangeret for orgel i Hellevad Kirke i Klokkerholm.

Når vi ser en film, en tv-serie eller spiller et computerspil, bliver vi straks grebet af billederne, karaktererne og stemningen – alt det visuelle, der fanger os fra første sekund. Men i kulissen spiller musikken en mindst lige så stor rolle. Den guider vores følelser, opbygger spænding og får hjertet til at slå lidt hurtigere – eller smelte.

Filmen er et audiovisuelt medie, og en tommelfingerregel blandt filmfolk siger, at musikken ofte udgør halvdelen af oplevelsen. Alligevel er det ikke altid, vi lægger mærke til, hvor stor betydning lydsiden har.

Ved en særlig orgelkoncert i Hellevad Kirke kan man opleve, hvordan filmmusikken står alene – uden billeder – når organist Lasse Christensen spiller et udvalg af værker arrangeret for orgel.

– Jeg spiller det, man kalder et godt blandet program. Fælles for de fleste numre er dog et mere afdæmpet og stemningsfuldt musikalsk udtryk, fortæller Lasse Christensen. Han lægger vægt på, at koncerten også fungerer som en musikalsk pause – et roligt pusterum sidst på eftermiddagen, hvor man kan læne sig tilbage og koble af, inden aftenen begynder.

Koncerten byder blandt andet på ”Climb Ev’ry Mountain” fra The Sound of Music, ”For the Love of a Princess” fra Braveheart, samt ”John Dunbar Theme” fra Danser med ulve. Desuden kan man høre ”You'll Never Walk Alone” fra Carousel – kendt som fodboldklubben Liverpools slagsang – og den klassiske ”Over the Rainbow” fra Troldmanden fra Oz. Koncerten afsluttes med den smukke ”Gabriel's Oboe” fra The Mission.

Der er al mulig grund til at sætte sig godt til rette på kirkebænken og lade filmmusikken folde sig ud i kirkerummet – uden behov for billeder!

Koncerten varer blot 30 minutter, og finder sted torsdag den 20. november i Hellevad Kirke kl. 16.30. Der er gratis entré, og efter koncerten byder kirkens frivillige kaffe, te og småkager.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed