»Mød den rigtige julemand« | Adventsgudstjeneste med juletræsfest

»Mød den rigtige julemand« | Adventsgudstjeneste med juletræsfest

»Mød den rigtige julemand« | Adventsgudstjeneste med juletræsfest

Søndag 7. december 2025, kl. 13:00
Ørum Kirke, Bjørnbækvej 37, Ørum Kirkeby, 9320 Hjallerup
Sognepræst Sandra Fossdal Nielsen / Organist Lasse Christensen
Deltagelse er gratis

Vi inviterer, traditionen tro, til juletræsfest og -hygge for alle i Ørum Kultur- og Forsamlingshus efter en adventsgudstjeneste i Ørum Kirke.

Menighedsrådet serverer varme æbleskiver og gløgg, og vi får besøg af ikke mindre end den rigtige grønlandske julemand! Han vil komme med fortællinger fra Grønland, lære alle at sige ”glædelig jul” på grønlandsk, danse med omkring juletræet – og måske deler han juleposer ud til dem, der har været artige i år.

Søndag den 7. december 2025 i Ørum Kirke kl. 13.


Liturgien:

Præludium

Indgangsbøn

Indgangssalme: 

Hilsen

Indledningskollekt

Lektie eller epistel

Trosbekendelse (synges)

Salme: 

Evangelium

Prædiken

Kirkebøn

Salme: 

Slutningskollekt

Velsignelse

Udgangssalme:

Udgangsbøn + bekendtgørelser

Postludium


Lignelsen om de ti brudejomfruer

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.

Matthæusevangeliet 25,1-13


Omtale:

Mød den rigtige julemand i Ørum

Den grønlandske julemand gæster Ørum til årets traditionsrige juletræsfest i forsamlingshuset – julestemningen er dermed sikret for lokalbefolkningen.

December er fyldt med hyggelige traditioner, og en fast tradition i Ørum er den årlige juletræsfest i Ørum Kultur- og Forsamlingshus. Her inviterer menighedsrådet i Hellevad og Ørum Sogne alle – både børn, voksne og alle med lyst til julestemning – til en varm og festlig eftermiddag med julemusik, gløgg og æbleskiver.

Traditionen tro begynder dagen med en adventsgudstjeneste i Ørum Kirke kl. 13, hvor sognepræst Sandra Fossdal Nielsen leder gudstjenesten. Efterfølgende fortsætter festlighederne i forsamlingshuset, hvor der venter en eftermiddag fyldt med hygge, fællesskab og julemagiske øjeblikke.

– Som noget helt særligt har vi i år fået kontakt til den rigtige julemand fra Grønland, og han har lovet at komme forbi. Han vil fortælle historier fra sit hjem i nord, lære os at sige ”glædelig jul” på grønlandsk, og så skal vi naturligvis danse omkring det pyntede juletræ, fortæller Else Marie Pedersen, formand for menighedsrådet.

Der går desuden rygter om, at han måske også har en sæk med juleposer med til de børn, der har været ekstra artige i år.

Juletræsfesten har i mange år været en kær og tilbagevendende begivenhed i lokalsamfundet – et samlingspunkt, hvor generationer mødes for at mærke julens nærvær og fællesskabets varme.

Arrangementet finder sted anden søndag i advent, den 7. december, og det er gratis at deltage. Alle er hjerteligt velkomne – uanset alder og postnummer.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed