
26/08/2025 0 Kommentarer
»For dem, vi mindes« | Mindegudstjeneste med navneoplæsning
»For dem, vi mindes« | Mindegudstjeneste med navneoplæsning

Alle helgens dag
Den første søndag i november er Alle helgens dag, hvor kirkerne i hele landet mindes dem, som er gået bort siden sidste Alle helgen. I Hellevad og Ørum Kirker sker det ved mindegudstjenester i begge kirker, hvor navnene på dem, som er døde siden sidste alle helgen, bliver læst op, og der vil være plads til at takke for det liv, vi fik lov at dele med dem.
Musik, prædiken og salmer vil denne dag være tilrettelagt i samklang med hinanden. Sognepræst Sandra Fossdal Nielsen prædiker ved begge mindegudstjenester.
Søndag den 2. november i Ørum Kirke kl. 11 og Hellevad Kirke kl. 14.
Følg begivenheden på Facebook.
Liturgien:
Præludium
Hilsen
Indledningskollekt
Indgangssalme: 754 Se, nu stiger solen af havets skød
Lektie
Trosbekendelse (synges)
Interludium
Salme: 123 Her kommer, Jesus, dine små
Evangelium
Prædiken
Motet
Navneoplæsning
Salme: 891 Bagerst i haven
Kirkebøn
Fadervor
Velsignelse
Udgangssalme: 121 Dejlig er jorden
Bekendtgørelser
Postludium
Saligprisningerne
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem: »Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes. Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres. Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.«
Matthæusevangeliet 5,1-12
Kommentarer