03/11/2026 0 Kommentarer
Højmesse med juleglæde og julesorg
Højmesse med juleglæde og julesorg

Julesøndag
N.F.S. Grundtvig brugte ordet julesorg i salmen Velkommen igen, Guds engle små, som han skrev julenat i 1824. Et smukt og tankevækkende ord, der stadig er aktuelt, for julesorg er noget, vi alle kan opleve – på hver vores måde.
Når vi taler om julesorg, tænker mange måske på den dybe sorg, der følger med at miste et menneske, man holder af. Men julesorg kan også være den mere stille sorg over det, der har forandret sig, skuffede juleforventninger, familiekonflikter, tristhed i den mørke vintertid eller en ubestemmelig følelse af vemod.
Alligevel forsøger vi ofte at skubbe sorgen væk og holde fast i juleglæden. Måske fordi vi glemmer, at uden julesorg er der ingen juleglæde. Vi kan ikke vælge kun at mærke de følelser, der er rare og behagelige. Følelserne hører sammen, og der skal være plads til dem alle.
Søndag den 27. december 2027 i Ørum Kirke kl. 11.
Liturgien:
Præludium
Indgangsbøn
Indgangssalme: 99 Velkommen igen, Guds engle små (Mel.: C.E.F. Weyse)
Hilsen og kollektbøn
Indgangslæsning
Salme: 103 Barn Jesus i en krybbe lå
Evangelielæsning
Trosbekendelse (synges)
Interludium
Salme: 129 Julebudet til dem, der bygge
Prædiken og kirkebøn
Kormotet
Salme: 114 Hjerte, løft din glædes vinger
Nadver
Nadversalme: 102 Et lidet barn så lysteligt
Takkebøn og velsignelse
Udgangssalme: 118 Julen har englelyd
Udgangsbøn
Postludium
Kommentarer