Bøn for Ukraine

Bøn for Ukraine

Bøn for Ukraine

# Husandagter

Bøn for Ukraine

Af Thomas Reinholdt Rasmussen, biskop over Aalborg Stift

Han skriver: Jeg har skrevet en bøn for Ukraine og situationen der. Den er man velkommen til at bruge ved gudstjenester og personlig andagt. Man må også gerne omskrive den eller blot bruge den som inspiration.


Vor fader i himlen!

Du er den inderste magt i verden, og har åbenbaret dig som kærlighed.

Vi beder til dig i denne tid, hvor krig og ufred bryder ind i Europa

og ind over mennesker, der står os nær.

Lad den fred, som overgår al forstand, bevare vore hjerter og tanker i Jesus Kristus.

For det er ved Jesus Kristus, som er dit hjertes spejl,

at vi erfarer, at du er kærlighed.

Så når tankerne i disse dage farer vild, så lad dem da finde hvile i dig.

Lad dem finde hvile i dig, der bærer smertens kors i dit indre,

som kærlighedens trodsige tegn.

Vi beder nu for de mange, der flygter fra krig og ufred i Ukraine, og beder dig om

at holde din hånd om dem og bevare dem i din fred. Det er det afgørende. Bevar dem.

Vi beder for Ukraine.

Vi beder for de arme mennesker, der står midt i ufred. Vi beder for os alle.

Led retfærdigheden ind i hjertet på dem, der har magt og myndighed i verden.

Din fred hersker midt i våbenbrag. Lad den brede sig til os alle.

Det beder vi om. Vi er alle dine. Det tror vi på.

Og hør os nu i Jesu navn:

Fadervor, du som …

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed