Korsfarersten

Cirka to meter øst for våbenhuset ligger kirkens største seværdighed - en såkaldt korsfarersten. Det er en romansk granitgravsten med den latinske indskrift OBIIT TUCO NONIS APRILIIS - Tyge døde den 5. april (datoen ifølge vor tidsregning).

På stenen ses et kors og et sværd, og netop sværdet viser, at den er lagt over en korsfarer og ikke en pilgrim. Den kan derfor dateres til et sted mellem 1096 og 1250. Disse korsfarerstene er ret sjældne, og denne er den af de meget få, som har dødsdato. Til gengæld mangler dødsåret.

Ligsten

På østmuren af våbenhuset er ophængt den øverste halvdel af en romansk ligsten, som er fundet på kirkegården. Foruden det klassisk IHS (IESUS HOMINUM SALVATOR = Jesus, menneskenes frelser) og et kors er den forsynet med afbildninger af værktøj. Den kan være lagt over den lokale smed eller eventuel kirkens bygmester.

Hellevad Kirkegård gennem tiderne

Juvelen på kirkegården er korsfarerstenen ved våbenhuset. Af de få af slagsen, der findes i Danmark, er denne sten den eneste med dato (5. april). Desværre har der ikke været plads til årstallet. Formentlig er det et sted mellem 1100 og 1250 efter Kristi fødsel. Her på stedet har der altså været et magtpolitisk centrum – som afløser af magtcentret på Stentinget/Byrhøj nord for Klokkerholm i perioden 200 efter Kristi fødsel – cirka 1100. Man må forestille sig, at korsfareren oprindelig er begravet inde i kirken. Hvornår stenen er forvist ud i det fri, vides ikke.

I begyndelsen af 1800-tallet har kirken og kirkegården ligget i ensom majestæt, som det ses på matrikelkortet fra 1812 og sognekortet fra 1816. Nærmeste naboer er Kronborghuset, som ligger lige nord for Grethes Høj. Kirken ligger på gården Klokkerholms jorder, som støder op til møllen ved søen, Stentinget i nord, Hellevad mod øst, Lemb By med syd og mod vest Bredkær Præstegård.

Læg mærke til stien langs med det vestre kirkedige, forbi Grethes Høj, op til Kronborghuset.

Klokkestabelen

Kvaderstenskirken er bygget i midten af 1100-tallet. Kirketårnet kommer først til i 1300-tallet. Tårnet og kirken som sådan blev stærkt beskadiget i løbet af 1600-tallet. I 1769 restaureres tårnet af kirkens ejere på gården Clausholm. De gamle skader på tømmerværket er sandsynligvis ikke blevet udbedret og i omkring 1850 er det i så elendig en forfatning at man frygter, det ikke kan bære kirkeklokken. Den fires ned og sættes i en nybygget klokkestabel lige øst for korgavlen. Senere flyttes den til en klokkestabel sydvest for kirken, op ad det vestre kirkedige.

I forbindelse med en større renovation af kirken i 1940-erne, er tømmerværket repareret, således at klokken kan komme tilbage i tårnet.

Tømrermester Alfred Chemnitz skriver i sin dagbog
Tirsdag den 9. november 1948: "Der arbejdes nu paa at forandre i Kirken saa at Klokken kommer op i Taarnet".
Tirsdag den 14. december 1948: "Klokken flyttes op i Taarnet og ringer til Aften for første gang fra Taarnet".

Pastor Wacher

Pastor Wacher og hans kone blev begravet klos op ad det vestlige kirkedige. Gravstedet eksisterer stadig som det 3. gravsted på venstre hånd, når du går ad den flisebelagte sti fra servicebygningen og sydpå. Langs med kirkediget gik stien nordpå, forbi Grethes Høj og op til Kronborghuset. Det vil sige, at når du går på fliserne, så går du hvor vejen op til Kronborghuset var. Husk på det næste gang du er på kirkegården.

Det er lidt pudsigt, at pastor Wacher bliver begravet op ad det vestre kirkedige. I hans embedstid måtte man ikke begrave mordere og selvmordere i indviet jord. De blev kulet ned uden jordpåkastelse udenfor kirkediget. Det mest nærliggende sted på Hellevad Kirkegård til dette formål er området vest for kirkediget.

Der findes mindst to situationer, hvor pastor Wacher velsagtens af barmhjertighedsgrunde har set bort fra dette påbud. I 1825 lod han Jacob Hellevad begrave på kirkegården på trods af, at han var mistænkt for rovmordet på sognets degn, Niels Pedersen Thorum, i 1797. Den 23. november 1836 døde den 56-årige Kresten Hansen, som boede i "Holbækhuset" ved Allerupled tæt på Flauenskjold. Han blev fundet i sin stue, hængende i et tov om halsen. Hans kone var død tre måneder tidligere, 66 år gammel. Pastor Wacher har kendt ham og skriver i kirkebogen: "Han havde vist ikke selv gjort det, for han var en brav mand". Ergo havde pastor Wacher sin ryg fri til at begrave ham i indviet jord. Otte år senere kommer der en forordning til præsterne, der indskærper forbuddet mod at begrave mordere og selvmordere i indviet jord.

I 1928 udvides kirkegården mod vest med det areal, der må formodes at være brugt til nedkuling af mordere og selvmordere. Mon det har indflydelse på, om disse mennesker på dommens dag har fået tilgivelse og genopstår? Vi får se.

Alfred Chemnitz skriver i sin dagbog
Søndag den 29. april 1928: "Jeg er ikke i Kirke for Lærer Vinther Pedersen er her og bestiller Kiste og Tøj til Lærerinde Torhauges lille Pige som er død i Nat".
Torsdag den 3. maj 1928: "Thorhauges lille Pige bliver Begravet i Dag på den Nye Kirkegaard og denne bliver indviet".

Cykel-Vilhelm, Kapellet og genforeningspladsen

Cykel-Vilhelm (Vilhelm Larsen) havde bolig og cykelværksted på den parcel, hvor kapellet nu ligger. Han vedligeholdt ikke sit hus og omgav sig med en masse skrammel. Det var man generelt lidt utilfreds med. Cykel-Vilhelm var ligeglad. Man tilbød ham et lån, så han kunne få råd til at istandsætte sit hus. Han tog imod lånet, men gjorde ikke noget ved huset. Da han glemte at betale en termin, var menighedsrådets medlemmer vakse. Med fogedrettens mellemkomst købte de huset, fjernede det og byggede kapellet i 1937.

Genforeningspladsen med mindestenen blev indviet i 1938 som et memento om de dansksindedes kamp i Nordslesvig (Sønderjylland) 1864-1920. Atten år efter Genforeningen rumlede det i Nazityskland, og man frygtede et tysk ønske om grænserevision. Pladsen var oprindelig omkranset af en svær jernkæde, som blev lagt i mølpose (hvor den stadig ligger) da arkitekt Benjamin Toribio renoverede pladsen i 1994. Pladsen vedligeholdes i dag af kirkens gravere.

Grunnet Hansen og Grethes Høj

Grunnet Hansen, Agerbækvej, skænker kirken arealet nord for kirkediget og området omkring Grethes Høj i 1974. Presset på kirkegården var så stort at man indlemmede det i kirkegårdsarealet i 1983.

Graverbygning

Bygningen er fra 1986. Før den tid var der ingen tjenestebygning, og selve graverjobbet var ulønnet. Graverens indtægt var afhængig af hans egen inddrivelse af betalingen for gravstederne. Kun kirketjenerarbejdet var lønnet. Nu om dage er der mere ordnede forhold med ansættelse af tre faste medarbejdere og løst tilknyttet arbejdskraft.

Flisebelægning, lapidariet og renovering af kirkediget

Oprindelig var der kun flisebelægning fra hovedindgangen og op til kirken, samt ad stien mod syd til lågen overfor Bergs hus. I 2008 testamenterede Sivert Kristian Sørensen et beløb til flisebelægning på de øvrige hovedgange.

Lapidariet blev oprettet i 2010. Man havde i samarbejde med Try Museum udpeget særlig bevaringsværdige gravsten som blev placeret i det nyoprettede lapidarium. Der bliver fortsat udvalgt gravsten til lapidariet. Det kan være gravsten over personer med særlig betydning for lokalsamfundet, eller gravsten fra sløjfede gravsteder, der er mere end 100 år gamle.

Plejeplan

Senest i år 2024 skal man udarbejde en langsigtet plan for kirkegården. Den skal indeholde en beskrivelse af nutidens og fremtidens behov for gravsteder. Som situationen er i dag, vil man næppe fremover have så stort pladsbehov som nu. Dette blandt andet fordi mange i dag foretrækker mindre gravsteder.

Hvordan ser kirkegården ud i 2050? Kirkegården er i konstant udvikling. Lige nu går tendensen til små gravsteder med gravstene i jordniveau i en græsplæne. Altså mere grønt og måske mere monotont. Måske kan man i fremtiden nøjes med et gravstedsareal der svarer til arealet i 1812 på ca. 3 tdl.?