NB Vi fejrer gudstjenesten indendørs under hvælvingen i Hellevad Kirke, hvor vi i stedet kan høre orglet bruse!

Anden pinsedag fejres under åben himmel, hvor vi samles til en friluftsgudstjeneste ved gravhøjen på Hellevad Kirkegård kl. 14. Der bliver sat bænke op, og vi håber, at vejret bliver tørt og solrigt. I tilfælde af vedvarende regn eller ustadigt vejr afholdes gudstjenesten i Hellevad Kirke. Efterfølgende inviterer menighedsrådet til et velassorteret kaffebord.

Mandag den 9. juni 2025 på Hellevad Kirkegård kl. 14.

Liturgien:

Præludium

Hilsen

Indledningskollekt

Indgangssalme: 725 Det dufter lysegrønt af græs 

Evangelium

Trosbekendelse (siges)

Salme: 42 I underværkers land jeg bor

Prædiken

Kirkebøn

Salme: 290 I al sin glans nu stråler solen

Nadver

Slutningskollekt

Velsignelse

Udgangssalme: 29 Spænd over os dit himmelsejl

Postludium

Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.

Johannesevangeliet 3,16-21

Omtale:

Pinsefejring i lokal kirke og i naturens katedral

Grundtvigs pinsesalme danner stemningsfuld ramme om den tredje store kristne højtid, der fejres i både kirkerummet og under åben himmel.

N.F.S. Grundtvig skrev pinsesalmen "I al sin glans nu stråler solen", da han havde været præst i Vartov i fire år. For Grundtvig fremstod Paradis som det typisk danske sommerlandskab ved pinsetid: den lyse sommernat, de milde vinde og den stille bæk. Salmen minder om, at livet leves her og nu, og at kristendommen ikke blot hører fortiden til, men er en levende virkelighed i nutiden.

Denne salmes stemning kan opleves konkret, når pinsen fejres i Hellevad og Ørum Sogne. Pinsedag kimer Ørum Kirkes klokker til pinsehøjmesse kl. 11. Her medvirker Marcus Pilgaard på horn i samspil med organist Lasse Christensen. Højmessen indledes med uddrag af W.A. Mozarts ”Alleluia”, og efter prædikenen fremfører kirkekoret en motet.

Anden pinsedag fejres under åben himmel i naturens katedral, hvor menigheden samles til friluftsgudstjeneste ved gravhøjen på Hellevad Kirkegård kl. 14. Der opstilles borde og bænke, og efter gudstjenesten byder menighedsrådet på et velassorteret kaffebord. Ved vedvarende regn eller ustadigt vejr rykkes gudstjenesten ind i Hellevad Kirke.

Helligåndens fest og kirkens fødselsdag

Pinsen er kristendommens tredje store højtid og markerer, ifølge den bibelske fortælling, begyndelsen på den kristne kirkes historie. Helligånden, som fejres i pinsen, betegnes som Guds nærvær i verden – en usynlig, men virksom kraft, der forbinder mennesker, inspirerer til fællesskab og skaber tro og håb.

Fejringen tager udgangspunkt i beretningen fra Apostlenes Gerninger, hvor Helligånden kom over Jesu disciple i Jerusalem. Ifølge teksten skete det med et brus fra himlen og tunger af ild, hvorefter disciplene begyndte at tale i andre sprog. Det tolkes som et tegn på, at Guds ånd nu var givet videre, og at budskabet om Jesus Kristus skulle spredes til hele verden.

Pinsen betegnes ofte som kirkens fødselsdag. Det første kristne fællesskab opstod netop i kølvandet på Helligåndens komme, og herfra begyndte apostlene deres mission. Samtidig betragtes pinsen som en universel åbning af troen – et åndeligt fællesskab på tværs af sprog, grænser og kulturer.

Ordet "pinse" stammer fra det græske pentekoste, som betyder "den halvtredsindstyvende". Højtiden falder 50 dage efter påskedag og markerer afslutningen på påsketiden. I modsætning til julens og påskens konkrete fortællinger om Jesu fødsel, død og opstandelse, er pinseberetningen præget af billedsprog og symbolske handlinger.

Helligånden beskrives i kristen teologi som en del af treenigheden: Faderen, Sønnen og Helligånden. Den opfattes som Guds levende kraft i verden – ikke synlig som Jesus, men til stede i menneskers indre og i fællesskabet mellem dem. Billeder som due, ild og vind anvendes ofte til at illustrere åndens væsen: livgivende, bevægende og forandrende.

Pinsen stammer oprindeligt fra den jødiske tradition. Her markerer den afslutningen på påsken og mindes den pagt, Gud indgik med Moses på Sinai-bjerget, hvor han modtog De Ti Bud. Samtidig var det en høstfest, som blev fejret med pilgrimsrejser til Jerusalem. Derfor samledes jøder fra mange lande i byen netop til pinse. Senere overtog den kristne kirke højtiden og gav den en ny betydning: fejringen af Helligåndens komme og begyndelsen på kirkens virke i verden.

Helligånden har siden været forstået som en kraft, der skaber tro og giver liv. I kristen tradition anses den for at være den, der inspirerer, trøster og giver mod – og som gør det muligt at bygge fællesskaber præget af forståelse og næstekærlighed.

Selvom pinsen ikke fylder lige så meget i offentligheden som jul og påske, har den en central teologisk betydning. Den rummer både budskabet om Guds fortsatte nærvær og opfordringen til at række ud over egne grænser og skabe åndeligt fællesskab i verden.