
28/08/2025 0 Kommentarer
»Aftenstemning i sensommeren« | Aftensang med orgelmeditationer over høsten
»Aftenstemning i sensommeren« | Aftensang med orgelmeditationer over høsten

10. søndag efter trinitatis
Ferien er ovre for de fleste, og som optakt til hverdagen inviterer vi denne søndag til aftensang i Hellevad Kirke, hvor vi har forberedt en lidt anderledes aftengudstjeneste med fællessang, prædiken, musik og korsang.
Organist Lasse Christensen spiller orgelmeditationer over høsten og sognepræst Sandra Fossdal Nielsen prædiker over dagens evangelium, som er fortællingen om Jesus, der rydder templet for kræmmere.
Efter gudstjenesten nyder vi et glas kold æblecider.
Søndag den 24. august i Hellevad Kirke kl. 19.
Følg begivenheden på Facebook.
Liturgien:
Præludium
Hilsen
Indledningskollekt
Indgangssalme: 332 På Jerusalem det ny
Evangelium
Trosbekendelse (synges)
Interludium
Salme: 333 Almindelig er Kristi kirke
Prædiken
Motet
Salme: 835 Gå gennem byens lange lige gader
Kirkebøn
Fadervor
Velsignelse
Udgangssalme: 767 Tiden skrider, dagen rinder
Postludium
Jesus græder over Jerusalem, fordi den ikke kender sin besøgelsestid
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Jesus kom nærmere og så Jerusalem, græd han over den og sagde: »Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. For der skal komme dage over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig, belejre dig og trænge ind på dig fra alle sider. De skal jævne dig med jorden og dine børn sammen med dig, og de skal ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid.« Så kom han ind på tempelpladsen, og han gav sig til at jage dem ud, som drev handel dér, og han sagde til dem: »Der står skrevet: ›Mit hus skal være et bedehus.‹ Men I har gjort det til en røverkule.« Han underviste hver dag på tempelpladsen. Ypperstepræsterne og de skriftkloge, ja, alle folkets ledere søgte at få ham ryddet af vejen; men de kunne ikke finde ud af, hvad de skulle gøre, for hele folket hang ved ham for at høre ham.
Lukasevangeliet 19,41-48
Omtale:
Aftenstemning med meditationer over høsten
En sanselig og eftertænksom aftengudstjeneste med høsttema finder sted i Hellevad Kirke – alt sammen som en rolig overgang fra ferie til hverdag.
Ferien er forbi for de fleste, og som en rolig optakt til hverdagen inviterer Hellevad Kirke til aftensang søndag den 24. august. Kirkens præst og organist har tilrettelagt en stemningsfuld og anderledes aftengudstjeneste med fællessang, prædiken, korsang og musikalske meditationer over høsten.
Organist Lasse Christensen spiller blandt andet Rued Langgaards stemningsfulde og eftertænksomme ”Høstpræludium”. Sognepræst Sandra Fossdal Nielsen prædiker over dagens prædiketekst fra Lukasevangeliet om Jesus, der græder over Jerusalem, fordi den ikke kender sin besøgelsestid, og kirkens kor synger en velklingende flerstemmig sats over B.S. Ingemanns aftensalme ”Den store stille nat går frem”.
Den tiende søndag efter trinitatis
Kirkeåret befinder sig nu i trinitatistiden – den længste periode i kirkeåret, som følger efter de store højtider siden jul. Trinitatistiden beskrives ofte som en vandring med Kristus frem mod verdens ende, og den liturgiske farve er grøn – håbets og vækstens farve.
Søndag den 24. august er den tiende søndag efter trinitatis. I ulige år er evangelieteksten er hentet fra Lukasevangeliet, hvor Jesus nærmer sig Jerusalem, græder over byens uvilje til at tage imod fredens budskab og profeterer dens ødelæggelse. Han går derpå ind på tempelpladsen og driver dem ud, der handler dér – med ordene: "Mit hus skal være et bedehus. Men I har gjort det til en røverkule." Det er en stærk tekst, der kalder til eftertanke over, hvordan vi forvalter det hellige, og en stærk påmindelse om at bevare det hellige og tage ansvar, mens muligheden stadig er der.
Aftensangen finder sted søndag den 24. august i Hellevad Kirke kl. 19, og efter gudstjenesten byder kirkens frivillige et glas kold sommercider til alle deltagere.
Kommentarer