09/05/2025 0 Kommentarer
Morgengudstjeneste
Morgengudstjeneste

Ved morgengudstjenesten benytter vi en forkortet liturgi, hvilket giver disse tjenester en mere andagtspræget karakter og gør gudstjenesteformen til et alternativ til den klassiske højmesse. Gudstjenesten består af tre salmer, én læsning, prædiken og orgelmusik.
Liturgien:
Præludium
Hilsen
Indledningskollekt
Indgangssalme: 725 Det dufter lysegrønt af græs
Evangelium
Trosbekendelse (synges)
Prædiken
Salme: 678 Guds fred er glæden i dit sind
Kirkebøn
Fadervor
Velsignelse
Udgangssalme: 805 Når æbletræets hvide gren
Bekendtgørelser
Postludium
"En kort tid, så ser I mig ikke længere..."
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde: »En kort tid, så ser I mig ikke længere, og atter en kort tid, så skal I se mig.« Da sagde nogle af hans disciple til hinanden: »Hvad er meningen med det, han siger til os: En kort tid, så ser I mig ikke, og atter en kort tid, så skal I se mig? og: Jeg går til Faderen?« De sagde altså: »Hvad mener han med at sige: En kort tid? Vi forstår ikke, hvad han taler om.« Jesus vidste, at de ville spørge ham, så han sagde til dem: »I spørger hinanden, hvad jeg mente, da jeg sagde: En kort tid, så ser I mig ikke, og atter en kort tid, så skal I se mig? Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal græde og klage, men verden skal glæde sig. I skal sørge, men jeres sorg skal blive til glæde. Når kvinden skal føde, har hun det svært, fordi hendes time er kommet; men når hun har født sit barn, husker hun ikke mere sin trængsel af glæde over, at et menneske er født til verden. Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer.«
Johannesevangeliet 16,16-22
Kommentarer