Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Konfirmationsforberedelse

Konfirmationsforberedelse er et tilbud til unge på 7. klassetrin. Her udforsker vi ved samtale og øvelser troens værdier og hemmeligheder og trænger dybere ind i den kristne tradition og billedverden. Du får lejlighed til at opleve folkekirkens gudstjeneste, salmer og ritualer og til selv at være medskabende i praksis. Konfirmationstiden skal gerne give dig inspiration til at tænke over livets store spørgsmål. Den kan være med til at modne dig, så du nemmere finder de svar, som du personligt kan navigere efter i dit liv.

Forberedelsen foregår dels i Hellevad Kirke og i konfirmandstuen.

Undervisningen begynder i september og fortsætter til umiddelbart før konfirmationsgudstjenesten i april/maj.

Børn, der ikke tidligere er døbt med en kristen dåb, men som måtte ønske at blive konfirmeret, døbes i god tid før selve konfirmationen, typisk i november.


Kommende konfirmationer

Hellevad Kirke
2022: Bededag, fredag den 13. maj og lørdag den 14. maj.
2023: Bededag, fredag den 5. maj og lørdag den 6. maj.

Ørum Kirke
2022: Bededag, fredag den 13. maj.
2023: Bededag, fredag den 5. maj.

K-klassens konfirmation aftales mellem sognepræsten og forældrene.