Gå på opdagelse i Ørum Kirke

Altertavle og prædikestol
Ved restaureringen af altertavlen i 1926 fandt Nationalmuseets eksperter ud af, at den allerførste altertavle havde været fra katolsk tid. Den havde sandsynligvis været meget stor og var muligvis brændt. I 1699 blev den nuværende renæssancealtertavle opsat. I 1961 blev midterfeltet erstattet af et maleri af Lucie Marie Ingemann - salmedigteren B.S. Ingemanns hustru. Maleriet hedder: Kristus blandt disciplene. "Hendes gode vilje stod som bekendt i modsætning til hendes evner som kunstnerinde", hedder det i en senere vurdering. Omkring 1900 er tavlen blevet egetræsmalet.

Prædikestolen er fra omkring 1625, renæssancestil, og har på hjørnerne såkaldte koblede toscanske søjler. Over prædikestolen er der en lydhimmel med en due af blik, hvis kløer er fra en rigtig fugl.

Kirkesølv og alterstager
Alterkalken er af sølv skænket af Lars Dyrskjøt til kirken i 1623. På foden står der: ANNO 1623 LOD LAS DYRSKJØTT SOM BODE Y AGMRD FORDOM KIRCKE VERRE GIØR DENNE KALCK TIL ØRUM KIRCKE.

De to messingstager er stænket af Lars Dyrskjøt og hans hustru til kirken i 1611. På foden af dem begge er der indgraveret følgende tekst: LAS PEDERSEN LISE IENSDATTER 1611 DEN 20 APR (bomærke).

Døbefont og dåbsfad
Døbefonten i Ørum Kirke er meget enestående og interessant. Det er en romansk granitfont med en arkadefrise - en række buer på søjler - og noget så sjældent som en runeindskrift på latin: ME FECIT NIKOLAUS (Nikolaus gjorde mig). Indskriften er en mesterformular, og som det kan ses af tekstens udformning, så opfattede man i middelalderen den beskrevne genstand som 'talende'.​

Dåbsfadet er af messing og ornamenteret i bunden med cirkelfelter og meningsløse bogstavrækker, måske efterligning af middelalderlige inskriptioner på latin. Indenfor cirklerne er der et billede af de to spejdere med drueklasen. På fadets brede rand er yderst en række pyntefigurer og indenfor står med store bogstaver ANDERS A. SPANDETH RIP. Indenfor findes en krans af små kors og nedenfor årstallet 1630.

Det er lidt af et mysterium, hvordan et pyntefad af denne art oprindelig tilhørende familien Spandet i Ribe er havnet i Ørum Kirke. Men forklaringen står måske et andet sted på fadets kant, hvor man kan læse I.H. M.H. samt Jens Høg til Vang og hustruen Margrete Holcks våbenskjold og årstallet 1631. Kejserkrigen 1627-29 fra forskellige dele af landet skiftede ejer, og kursivbogstaverne P.S.F - D.G.D.T. indgraveret på fadets kant peger på, at fadet via familien på herregården Vang er havnet hos kirkens ejer i 1751: Peder Steenfeldt og hustru Dorte Gundersdatter Torup, Klausholm.

Kobbertavle og mindetavle
På den sydlige korbue hænger der en lille kobbertavle med en ejendommelig indskrift fra 1673. Den meddeler, at Niels Mortensen Kjærulf fra Hesselet i Torslev Sogn (født på Nørre Ravnstrup omkring 1634) har stænket 100 sletdaler til kirken mod at få lovning på et lejested i kirken - det vil sige tilladelse til at blive begravet under kirkegulvet, hvilket var meget eftertragtet.

Pengene var af sognepræsten i Torslev blevet givet til Niels Mortensen Kjærulf som erstatning for svie og smerte forvoldt under en fest i præstegården. Af renten af det skænkede beløb skulle der ifølge teksten udbetales en sletdaler til kirkens degn. Til gengæld skulle han så holde tavlen ren. Dette fandt sted indtil for nyligt. Således udbetaltes i 1975 5,05 kroner til den, som gjorde rent i kirken. Legatet er nu ophævet.

Under pulpituret i den vestlige ende af kirken hænger en mindetavle, hvor teksten starter med: "Erindring om den Trehundrede Aarige Reformations Fest i Danmark den 30., 31., October og 1. November 1836 ved Doctor Morten Luther". Tavlen er bekostet af kirkens ejer, Jens Lundbye, Nørre Ravnstrup, hvilket han heller ikke undlader at gøre opmærksom på nederst på tavlen.

Mariaskulptur
I 1990 fik Ørum Kirke en nutidig skulptur, specielt udført til og indsat i korbuens sydlige alterniche. Kunstneren er Niels Helledie (født 1927), som har fremstillet skulpturen i oxyderet stentøj. Figuren har titlen 'Bestemmelse' og skildrer Maria, Jesu mor, stående med sit barn. Imidlertid er barnets arme strakt ud som til en korsfæstelse. Marias barn er bestemt til korsdøden. Således rummer motivet såvel julens som påskens budskab.

Præstetavlen
Sognepræster i Ørum Sogn siden Reformationen.

Ørum Sogn selvstændigt:
Peder Stindben, 1536-1556
Anders Eskildsen Wilde, 1556-1578

Ørum annekssogn til Hellevad:
Jens Jensen Jetzmark, 1578-1614
Christen Gertsen Kobberup, 1616-1665
Anders Jensen Hals, 1665-1698
Peder Andersen Brøndlund, 1698-1733
Peder Kjeldsen Paludan, 1733-1758
Adam Daniel Sixtussen Aspach, 1758-1772
Niels Westesen Schou, 1772-1774
Jens Lauritsen Wadum, 1774-1796
Andreas Ginge, 1796-1804
Usias Arnt Dyssel Sadolin, 1804-1805
Niels Wadum Rømer, 1805-1818

Ørum Sogn selvstændigt:
Ole Falk Winding, 1819-1822

Ørum annekssogn til Hellevad:
Niels Hansen Wacher, 1823-1847
Georg Høst, 1847-1856
Jakob Elisæus Gjellebøl, 1856-1857
Peter Christian Asmussen, 1857-1868
Edvardt von Spreckelsen, 1868-1877
Adam Gottlieb Boserup Wind, 1877-1886
Laurits Madsen Tolstrup, 1886-1900
Carl Wilhelm Ronald Gamborg, 1900-1916
Laurits Anders Nicolaj Tuxen, 1916-1921
Ejler Claussen, 1922-1933
Olav Wilhelm Rørdam Ronnevie, 1933-1945
Helge Grell, 1946-1953
Niels Thomsen Porsborg, 1953-1967
Christian William Nielsen, 1967-1976
Jørgen Børglum Larsen, 1977-1996
Ole Skov Thomsen, 1997-2017
Sandra Fossdal Nielsen, 2018-

Degne i Ørum Sogn:
Fra reformationen til 1578, var degnen fælles ved Hellevad, Hellum og Hallund Sogne.
Thomas Degn,?-1600
Knud Christensen, 1665-1686
Lars Christensen,1686-1722

Herefter var degnen fælles ved Hellevad og Hellum Sogne.

Orglet
Harmoniumorgel fra 1923
Ørum Kirkes fik sit første orgel i 1923 – et harmoniumorgel, som stod på pulpituret. Organisten skulle holde orglet i gang ved at træde på de to pedaler, men senere fik orglet en lille elektromotor til at trække det. Denne oplysning fremgår af en artikel i forbindelse med organist Else Marie (Mie) Jensens 40-års jubilæum ved Ørum Kirke.

Før 1923 måtte menigheden synge uden orgelledsagelse. Det manglende orgel i Ørum Kirke berettes i et indlæg i Vendsyssel Tidende fredag den 28. november 1919:

Hjallerup.
Et Orgel til Ørum Kirke.
En Fjerdingvej* nordvest fra Hjallerup ligger den lille hyggelige Landsby Ørum med sin hvidkalkede Kirke og Skole. Ørum er for mig rigtig en Type paa en vendsysselsk Landsby med sine mange Bøndergaarde, Vejrmølle, Købmandsforretning, Afholdshotel, Forsamlingshus m.m. Den projekterede Bane, som slynger sig knap østen om Byen, har Bidraget til, at en Mængde nye Huse er blevet bygget i de senere Aar. Det var for et Par Aar siden en Søndag Formiddag, at jeg gik op til Kirken til Gudstjeneste, Præsten talte varmt og inderligt over Dagens Tekst, og Salmesangen lød saa smukt i den lille Kirke, dog syntes jeg, det hele var saa tarveligt og beskedent, der var ingen Orgelklang og ingen skinnende Lysekroner, kort sagt, jeg savnede noget for at det kunde være saa højtideligt, som det burde være. Nu er Mangelen af Lysekronerne imidlertid afhjulpet, idet afdøde Gaardejer P e d e r  J o h a n s e n  H e d e g a a r d  skænkede to ualmindeligt smukke Lysekroner til Kirken og nu er kun Orgelet tilbage, men det første Bidrag til et saadant er allerede skænket af en Del unge Mennesker, som ved Opførelsen af et Par Dilettantstykker paa Afholdshotellet forleden Vinter fik et Overskud paa 275 Kr. Disse Penge blev indsat i Hellevad Pastorats Sparekasse, men det er jo kun en liden Del af, hvad et Orgel koster, men maaske der ved given Lejlighed kunde indsamles flere Beløb saa at der med Tiden kunde blive Penge nok til Indkøb af et Orgel: saa var Hensigten med disse Linier naaet.

(*Fjerdingvej betyder en måleenhed for vejlængde: en kvart dansk mil, dvs. 1,883 km.).

Som det fremgår af ovenstående beretning, har ungdommen været engageret i forbindelse med anskaffelsen af et orgel til Ørum Kirke. De havde bidraget med indsamling af penge ved afholdelse af forestillinger på afholdshotellet.

Et nyt pibeorgel i 1962
Harmoniumorglet spillede frem til 1962, hvor kirken gennemgik en stor renovering under ledelse af arkitekt og kongelig bygningsinspektør Leopold Teschl, Frederikshavn. Her fik kirken sit første pibeorgel. Ved samme renovering fik kirken også nye bænke og knæfald, og klokkestablen blev fornyet – og stålklokken blev udskiftet til en ny malmklokke fra John Taylor & Co. i England i 1968. Orglet kom i den forbindelse ned på gulvet, hvilket der lokalt var stor diskussion og debat om. Prædikestolen blev flyttet fra højre til venstre side.

Orglet blev bygget af Th. Frobenius & Sønner Orgelbyggeri (op. 565) med 4 stemmer (uden pedal). I 1992 blev orglet udbygget med pedal og Subbas 16' af samme firma. Orgelhus og facade er også tegnet af arkitekt og kongelig bygningsinspektør Leopold Teschl, Frederikshavn. Orglet kostede 33.000 kr.

Fra en artikel i Aalborg Amtstidende søndag den 28. april 1963 lyder det (uddrag):
…Orgelet stod tidligere bag pulpituret, men er nu flyttet ned paa kirkens gulv. Og det er et nyt orgel, som er bygget af Frobenius i Horsens. Det har fire stemmer og er tegnet af kgl. Bygningsinspektør Leopold Teschl, Frederikshavn, som i øvrigt ogsaa har forestaaet den øvrige del af restaureringen. Det er ikke paa nogen maade i stil med den øvrige kirke, men dets enkle udførelse i lyst egetræ har bevirket, at orgelet paa bedste vis klæder den gamle kirke.

Ny nodepult og LED-lampe opsat i 2011. Inge Jørgensen, Klokkerholm, syede i 2017 et flot manualtæppe til orglet med et motiv af Ørum Kirke og fire basunengle.

Der er 251 piber i kirkens orgel.

Orglet har i dag følgende disponering:

Manual (C-g3): Gedakt 8', Principal 4', Rørfløjte 4', Spidsfløjte 2'
Pedal (C-d1): Subbas 16'
Mekanisk traktur, registratur og sløjfevindlade. Koblinger: Normal.