Frivillighedsnetværk

Vi vil gerne skabe et netværk af frivillige omkring Hellevad-Ørum Sognes Menighedsråd, som kan hjælpe kirkens medarbejdere og menighedsråd med at fastholde og måske udvikle de mange gode aktiviteter, der er omkring vores kirker.

I første omgang ønsker vi flere kræfter at trække på i forbindelse med sognearrangementer og særlige gudstjenester. Det kan være hjælp til:
- Brygning og servering af kaffe til højmesser.
- Sørge for rundstykker og kaffe til morgensang.
- Dække bord + servere kaffe, kage mv. til sogneaftner i Konfirmandstuen og Ørum Kultur- og Forsamlingshus.
- Beværtning til kirkekoncerter og sangaftner.
- Hjælpe til ved familiegudstjenester, fx fastelavn, påske, konfirmandintro, høst, nytårsaften og friluftsgudstjenester.
- Jule-kom-sammen på Hellevadlund med en hilsen fra kirken.
- Juletræsfesten i Ørum Kultur- og Forsamlingshus.

Og så kan det måske på sigt blive til mere. Det kunne være:
- Større indsats for julehjælpen?
- Godnathistorie og aftensmad i kirken for børnefamilier – igen?
- Noget omkring konfirmander/børnekonfirmander?
- Større samarbejde med andre aktører i lokalområdet?
- Men det kan lige så godt være noget som du brænder for, eller noget vi sammen udvikler hen ad vejen. Rammerne er nemlig ret store for hvad vi kan lave, så det handler mest om at have idéerne og være nok til at gennemføre dem.

Kontakt Trine Kart fra menighedsrådet for nærmere information.